Et lille land og lige midt i verden.
En lille plet til leg og liv og lyst.
Et lille land med bløde grønne bakker, folk, der snakker,
og med mange kilometer skumklædt kyst.
Et åbent landskab, rum til fantasier,
og mer’ man må, end man skal passe på.
Her gror, i ly for verdens stride strømme, lette drømme.
Katastroferne har været få og små.
Det blæser tit, men oftest milde vinde,
kun sjældent går en storm til marv og ben.
Vi har ej gamle, tunge ting at hævne, blot en evne
til at brokke os, hvis våren er lidt sen.
Et morsomt land på ganske mange måder.
Ja, vi har altid nok at grine af.
Selv svære, dybe spørgsmål og debatter tåler latter,
blot man husker, man skal både gi’ og ta’.
Et frodigt land, som mange folk besøgte,
og nogle blev, mens andre rejste ud,
hvor alle ved, at de, du ikke kender, kan bli’ venner,
når du bare ikke stiller dem for skud.
Et land hvor ingen magt står helt alene,
for ingen klarer alting, altid, selv.
Et land med højt til loftet, plads for alle. Man kan falde,
men må gerne være med alligevel.
Et lille land med bittesmå problemer,
hvor livet er så let, når det er lyst.
Et lille land med sommerlune nætter, som besætter,
så man knap kan sove, selv når der er tyst.